Ansvarlig for logistik og spedition

 

Planets Pride A/S søger en medarbejder til håndtering af import og eksport af fødevarer.
Kendskab til fortoldning er en forudsætning. Erfaring med fødevarer og indrapportering til GS1 vil være en fordel.
Dine sprogkundskaber må som minimum omfatte flydende dansk og engelsk, både på skrift og i tale. Evt. tysk-kundskaber vil blive prioriteret højt.

 

Som ansvarlig for logistik og spedition, vil du blive bindeleddet mellem vores fire indkøbere/sælgere og vores indkøbs- og salgsassistent.
Vi importerer pt. lidt over 200 containere om året, fra flere lande i Asien. Vi eksporterer til det meste af Europa, samt USA.
Vi forventer, at du kan skabe et problemfrit flow, for disse opgaver. Herunder er især ansvaret for fortoldningen en vigtig del, hvorfor erfaring hermed er en forudsætning.
Du vil også have det overordnede ansvar for fragt, samt forhandling af fragtaftaler med vores partnere.

 

Planets Pride består i dag af 10 medarbejdere i Danmark, samt mindre afdelinger i Polen, Bulgarien og Vietnam. Vi er en virksomhed i kraftig vækst og udvider løbende vores dynamiske team af dedikerede medarbejdere.

 

Sted: Valbyvej 69E, 4200 Slagelse
Beskæftigelse: fuld tid 08:00 – 16:00 / Tiltræde snarest.
Ansættelse under funktionærloven.
Løn og firmagoder efter kvalifikationer.

 

Kontakt Jesper Hansen (ceo), hvis det er dig vi mangler.

 

Space bottom